Kan man kontrollere sin opmærksomhed, undgår man at blive fanget af negative tanker og bekymringer. Det giver ro og overskud til meningsfulde aktiviteter samt problemer, hvor handling er nødvendigt. Kontrol over opmærksomheden styrker indflydelsen på trivslen og reducerer stress, angst og depression.
Det er ikke vigtigt, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på tanker. Den metakognitive samtale fokuserer på, hvordan du forholder dig til tanker. Indholdet af negative tanker, er ikke problemet. Det er den tid, du bruger på tankerne
Samtalerne undersøger mønstre og sammenhænge. Får øje på uhensigtsmæssige strategier, som fastholder og forværrer psykisk mistrivsel. Øvelser og teknikker styrker mentale færdigheder, så nye strategier erstatter gamle. Teknikkerne har en langsigtet effekt og anvendelige til håndteringen af fremtidige udfordringer.
Tegn på / symptomer kan være meget individuelle og svinge i intensitet.
Kropsligt
Følelsesmæssigt
Adfærdsmæssigt
Samtalen er altid uvildig og fortrolig.
Vores relation er afgørende for samtalen. Det er vigtigt, at du oplever dig forstået, er tryg og har tillid til mig. Særligt når samtalen er vanskelig og sårbar.
Er der behov for at samtalen forlænges, tilbyder jeg det. Samtaler varer minimum 60min.
Samtaler kan ændres eller aflyses senest 24 timer inden det bekræftede tidspunkt.
Ved afbud senere end 24 timer eller ved udeblivelse betales den fulde pris for samtalen.
Afbud meddeles hurtigst muligt via mail eller telefon.
Samtaler og forløb betales forud for aftalte tid.
Erhvervssamtaler og konsulentydelser foregår i mit samtale-værksted eller i virksomheden.
Senior Manager, Deloitte
“. . . jeg synes i hvert fald, at det var mega godt – jeg er tilbage fra barsel nu og synes det var nogle virkelig gode værktøjer til at få en bedre hverdag. Jeg synes faktisk det ville være relevant for alle, der har tendens til at overtænke eller bekymre sig – ikke kun os der er/har været på barsel. Tror klart det giver meget værdi for Deloitte som arbejdsgiver også, hvis det kan hjælpe medarbejderne til en mindre stresset hverdag.”
Steen, Adm. direktør, Johnsen Grafic Solutions A/S
”Fantastisk coach, sparring og motivation
Bruger Lotte som coach i en fortravlet hverdag. Hvis jeg kom med stress lignende symptomer, er jeg sikker på, at jeg er gået rolig hjem fra hver session. Lotte har en stærk og rolig karakter og det har virkeligt rykket mig på mange punkter. Det er også lykkes Lotte at få mig til at træne jævnligt – både hos hende som privat. Efterfølgende sparring på vægttab som flyttede mig væsentligt. Jeg har brugt 12 måneder på at nå mit mål uden nogen form for fornemmelsen af ”oplevelses tab” og det er bare dejligt. Det viser nogle af hendes styrker.
De sidste 6 måneder har jeg holdt vægten og nu skal jeg videre og have styr på det sidste vægttab -10 kilo- og dem taber jeg helt sikkert med Lotte😊.
Jeg er super taknemmelig for Lottes støtte og hjælp til at rykket mig til nye livsstilsoplevelser. Så herfra de bedste anbefalinger.”
Lærke 16 år, Skoleelev
“Verdens Bedste Coach. Tusind tak, for nogle rigtige gode måneder. Hvor jeg virkelig har udviklet mig. Jeg har godt nok nydt vores samtaler💫❤️Vores samtaler har gjort så meget for mig, og har hjulpet mig i mange situationer. Jeg kan virkelig se en stor forandring, fra da jeg kom hos dig første gang. Hvor jeg var mest af alt tid i mine tanker, og gik på en måde glip af hele livet, uden for hovedet/🧠. Jeg var ikke til stede i nogle selvskaber. Men med dine øvelser og redskaber, fx “opmærksomhedsøvelsen” hvor jeg skulle fokuser på hvad jeg så👀, hørte👂🏻, smagte👅 lugtede👃🏼, og mærkede 🤚🏼. Det gjorde det umuligt KUN at være i hovedet. “Venteværelset” har jeg også haft stor gavn af. Hvor jeg skulle gemme, det jeg gik med, til et bestemt tidspunkt, på dagen. Og så kunne jeg tage det frem, hvis det blev eller når det blev nødvendigt. Tusind tak, jeg har lært og leve livet❤️og at tanker og følelser ikke er farlige. De er der bare.”
Sofie, Indehaver, Home
”Selvom jeg ikke har stresssymptomer, vil jeg gerne forebygge at dette skulle ske. Det er vigtigt for mig at præstere i mit arbejde og være nærværende med min familie. Mine arbejdstider og opgaver gør det ofte svært ikke at tage arbejdet med hjem. Som selvstændig og mor fylder tanker om udfordringer på job, opgaver jeg ikke nåede i mål med og familielivets mange praktiske gøremål. Mit ledelsesforløb hos Lotte har lært mig redskaber til effektivt at håndtere tankemylder. Det er tankevækkende, hvor få og simple værktøjer der skal til for at tænke mindre og flytte min opmærksomhed på selve opgaven eller personen. Jeg arbejder nu mere fokuseret og effektivt og min familie siger, at jeg er mere til stede i nuet. Min hverdag er fortsat travl med mange bolde i luften og med udfordringer, men jeg oplever mere ro og overskud. Det er jeg Lotte og hendes unikke kompetencer meget taknemmelige for – TAK!”
Jørgen, Partner, Lindhardt Steffensen Advokater
”Selv om man i sin egen overbevisning har ro-i-livet giver det mening med et eftersyn af kompasset for at sikre at man fortsat er på rette kurs”
Ann, Indehaver, Havnebageren
“Jeg har kendt Lotte siden 2019 – hun har fra starten hjulpet mig med at navigere igennem de tanker, bekymringer og livsvilkår der kommer som mor til to, hustru og virksomheds indehaver med ansvar for produktion og 14 ansatte . Gennem samtaler med Lotte stiller hun de rigtige spørgsmål der giver mig ro og struktur til at træffe de rigtige beslutninger – hun gør mig til den bedste udgave af mig selv 😊”
Line, lærer Ryomgaard Realskole
“10. klasse havde besøg af skønne og energifyldte Lotte. Sammen arbejdede vi med tanker og følelser. Hvad er tanker? Er tanker kontrollerbare? Kan vi selv bestemme, hvilke tanker vi giver opmærksomhed og hvilke vi lader passere? Vi har øvet redskaber som hjælper os med flytte vores opmærksomhed ud af hovedet og lavet øvelser med tanker og følelser som er begrænsende for os. Eleverne er nu klar til weekend med nye mentale færdigheder til at leve livet.”